Hvordan jeg ønsker at arbejde som samfundsmediciner

Hvordan jeg ønsker at arbejde som samfundsmediciner m Min vision: Hvordan jeg ønsker at arbejde AV LISBETH BANG Kunne vi I dette rige oplyste land have råd til at eksperimentere -lave et plejehjem, hvor vi ville stå i kø for at bo hvis det blev aktuelt for os -lave en skole hvor eleverne ville fryde sig hver time de gik der -lave arbejdspladser hvor vi blev i godt humør bare af at tænke på, at nu skulle vi på arbejde . Der er en digter som ved sit livs afslutning er eiteret for at sige: «Lite vidste jeg at livet er de mange hverdagens øje.blik ... » På samme måde er det gået op for mig at dagligda.gens tilbud af livskvalitet er det, som er forebyggelse for god helse og trivsel. Livskvalitet, det er præcis det, jeg ønsker at arbejde med som samfundsmediciner. Hvorfor griber jeg pennen og fortæller, hvad der ligger mig på hjertet og netop til Utpostens læsere? Måske fordi det lig.ger stærkt på dette mit hjerte som har været vidne til alskens hændelser. Det kunne hænde at I andre Utpost-læsere kunne være interesseret. Vi har delt mange vedkommende artikler i årenes løb og har på den måde det falles, selvom vi ikke direkte har truffet hverandre. Filosofiske holdepunkter Jeg er samfundsmediciner og almenpraktiker og har funge.ret som en blanding af sådan i 20 år. Specielt de seneste år hvor jeg har arbejdet med ren almenpraksis er det sam.fundsmedicinske aspekt blevet stadig stærkere. I mit møde med de mennesker som kommer ind ad døren som patien.ter har jeg tænkt at mit daglige arbejdsfelt er resultaterne af vor hverdag, hvordan vi har det og hvordan vi tager det. Det har mange gange passet mig dårligt, at jeg får ansvaret for at gøre folk raske, når jeg har så lidt indflydelse på, hvor.for folk bliver syge. Og her tænker jeg på nogle ret åbenlyse faktorer, som jeg mener har været medvirkende til at læsset er væltet. Men dette er indledningen -Jeg vil give nogle konkrete eksempler på hvad jeg mener er bærebjælker for Lisbeth Bang f. 1947 Uddannet ved Køben. havns Universitet 1981, specialist i almen-og samfunds. medicin. Erfaring som praktiker, planlægg.er, / iværksætter, undervi. ser, forsker og faglit. forfatter. Boet i Norge siden 1983 trivsel og god helse, så læseren har mulighed for at tage stil.ling til udsagnene. Hverdagene udgør vort liv. Betingelser for det levende liv, både nu og fremover er kernen i min samfundsmedicinske forståelse. Hvis jeg skal opfatte mig som en nyttig sam.fundsmediciner skal jeg have mulighed for at handle i for.hold til livets vigtige områder og få synlige resultater frem. Ord uden handling er som festtaler. Vakre sæbebobler, der flyver afsted og deler op lysrefleksen i smukke farver, men de er en øjebliksoplevelse. Selvom de er af sæbe, vasker de ikke rent. At arbejde med forebyggelse er som at arbejde med sit parforhold «Der ligger en stor opgave i at koordinere samfurtdets kræfter for en prioritering af det forebyggenJe arbejJe. Hvordan skal vi opnå dette?» ... var en appetitvækker til di.skussion på en arbejdsmedicinsk konference i 1998. Spørgs.målet er fortsat lige relevant. Der eksisterer vel også det der kaldes en bred enighed om at forebyggelse er vigtig at satse på. Der er produceret rigtig mange rapporter både nationalt og internationalt der belyser, forklarer, dokumenterer, un.derbygger osv alt, der trænger at blive gjort. Det er blevet klarere for mig eftersom jeg selv er blevet ældre og måske også som et resultat af hjernens destillerende funktion (?).jo flere gange tankerne vender gennem synapserne og neu.ronerne des klarere bliver de -at forebyggelse eller mangel på samme foregår hver dag. Det er ikke et spørgsmål om m som samfundsmediciner at indføre det som et nyt fænomen ... Det er som et parforhold -det er der hele tiden -det bliver noget sludder at arbejde med sit parforhold ved at sætte tid af til det på en søndag, og på samme måde med forebyggelsen. Lægeløftet og hverdagen Der eksisterer noget der kan kaldes fælles basale goder. Goder som hver og en af os er afhængig af -uanset. Det er meget banalt og helt enkelt, men desværre ikke mindre rig.tigt. Det er næsten i samme klasse som et H.C.Andersen eventyr (Nattergalen, Kejserens nye klæder etc). Samtidig siges som en form for modargument «at folk er så forskel.lige», og at «der er smag og behag», underforstået at vi ikke kan komme frem til noget, som alle skulle være interesserer i eller optaget af, at hver især derfor må sørge for sig selv. Men der er fælles basale goder som er aktuelle, uanset hvil.ken kultur eller hvilken del af verden man kommer fra og som gælder i alle tidsaldre. De fælles livsbetingelser er aktuelle for lægekundskaben at værne om. Hvad enten vi er almenpraktikere, bedrifts.læger, sygehuslæger, plejehjemslæger eller hvor vi nu er placeret. Det at være læge indebærer at afgive et lægeløfte. Der er en anden dimensjon i at få tilladelse til at udøve læge- !( gerning og at tage i mod den udfordring end at være f.eks ansat i et privat firma som sælger computere. Jeg tænker på fælles livsbetingelser som: De rent eksistentielle for at opretholde livet, såsom: ren luft, adgang til varme (klæder, husly, brændsel), rent vand, nærende mad, mulig.hed for hvile og søvn, omsorg og kærlighed fra andre men.nesker, at kunne tage vare på sin helse, at kunne blive in.kluderer i socialt fællesskab. De demokratiske rettigheder: Ligeværd -uanset køn, alder, udseende, race, religion og seksualitet -ytringsfrihed, retten til uddannelse, retten til information, organisationsfrihed, retten til ejendom, retten til arbejde, retten til at blive taget vare på, hvis man ikke kan tage vare på sig selv. Måske lyder det overAødigt at bruge ordet livsbetingelser i velfærds-Norge, mens vi kan være enige om at for store dele af verdens befolkning er disse goder ikke selvsagte -og at det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Og alligevel -hvis vi standser op og er ærlige så er vand, jord og luft ikke så rent som det kunne være hos os i Norge. Madproduktionen kan der sættes spørgsmålstegn ved. Hvor helsegavnligt er det, at kød og fiskeopdræt ikke kan foregå uden tilsætning af penicillin og andet antibiotika? Hvor helsegavnligt er det med en ophobning af dyr som bliver stressede og syge, fordi de ikke kan få lov at bevæge sig ordentligt på grund af pladsmangel? Svine-og hønseopdræt foregår på betingelser som får de tyske koncentrationslejre til at ligne hoteller. Lakseopdræt? Vi behandler forfærdelig mange dyr uvær.digt -selvom de skal blive til mad, er de også levende væse.ner sålænge de er i live. Hvem har gi vet os lov til at behandle andre levende væsener så dårligt? Hvorfor lukker vi bestandig øjnene for plejehjemssituationen En anden livsbetingelse som kan kritiseres i Norge er håndhævelsen af retten til at blive taget vare på, hvis man ikke kan tage vare på sig selv: Dagens billede af dette: En seng på en to-personers stue på et plejehjem, at bading er begrænset til en gang ugentlig, at man kommer op at sidde i en stol ved lunchtid og bliver lagt i seng igen før mid.dag. At der ikke er nok personale til at dække ens behov for at blive snakket med, trøstet, holdt i hånden. Jeg husker særdeles godt de sygebesøg til beboere på plejehjem (under legevaktskøring) hvor jeg ikke kunne få min hånd til.hage, når jeg indledte besøget med at præsentere mig og give hånd. «Så dejlig varm hånd du har» kunne jeg få at høre. Det er slet ikke vanskeligt selv i velfærds-Norge at se for.hold som trænger bedre løsninger. Nogen vil have modar.gumenter som at almindelige mennesker ikke er kompe.tente til at komme med løsninger på områder som i udgangspunktet ikke er definerer som deres egne fagfelter. Men vi er alle brugere af disse eksisterende løsninger -den tilgængelige mad, den tilgængelige luft, den tilgængelige kvalitet på vand. Og vi kan alle risikere at komme til at blive beboere på et plejehjem. Der findes vel næppe idag mange personer som ville sige at det er lige sådan, de har ønsket sig deres plejehjemssituation. UTPOSTEN NR .6 • 2001 MIN VISJON OM Å ARBEIDE SOM SAMFUNNSMEDISINER m Et år fungerede jeg som kommunelege I i en større kom.mune (23 000 indb) og havde i en periode det konkrete dok.toransvar for plejehjemmets beboere. Det var uden tvivl et nyt fint og moderne plejehjem med et hyggeligt og engage.ret personale -alligevel ville jeg ikke selv ønske at bo der. Under en konference som omhandlede samfundsmedicine.rens plads i kommunehelsetjenesten (dengang samfunds.medicinerens plads blev omdefineret fra at være ansvarlig til at kunne rådgive, hvis de blev bedt om det!) spurgte jeg de tilstedeværende politikere, hvem af dem som med glæde ville bo på de eksisterende plejehjem -og fik ikke naget svar. (Jeg synes fortsat spørgsmålet er for vigtig til at blive behandlet som en utidig provokation.) Menneskenes ufattelige kreative evner Mennesket har bevist at det er et kreativt og handlekraftigt væsen. Men der er en forunderlig niveauforskel i det vi har opnået og det vi ikke har fået til endda. Mennesker er sendt afsted til månen og mars. På gader og stræder går folk og snakker ind i en lille brikke -trådløst -med resten af ver.dens befolkning. Men fortsat er drømmen af et plejehjem ikke iværksat, og hvad med drømmen af de øvrige instituti.oner vi gennem årene sluses igennem? For slet ikke at snakke om drømmen om en arbejdsplads? Visionstænkning, kreativitet og human resource kapital er udtryk som står for en positiv erfaring med at udnytte hjer.nens ska bende potentiale målrettet og raskt. Teorien bag er, at intet bliver opfundet eller opdaget uden at en eller anden har en indre forestilling om det. Det elektriske lys, fjernsyn, telefon etc. blev ikke «opdaget» før der forud var en klar fo.restilling om at slik kunne det gøres. Til en konference om human resource kapital, blev der som eksempel på en grup.pes visionsarbejde brugt at de havde opfundet en flytype som ville komme til at revolutionere hele fly og transport.branchen. Jeg foreslår at vi læger benytter os af visionstænk.ning og ikke overlader dette redskab kun til industrien. Både når det vidunderlige plejehjem skal udformes, den triveligste arbejdsplads og alt andet som trænger at blive gjort -Der produceres idag mange rapporter som ikke bli.ver brugt -og så har kreative dygtige folk spildt deres energi på slikt arbejde. En reel muligbed for at bruge sin cykel til transport For at gå fra et eksempel på hverdagskvalitet -plejehjem..J met -hvor jeg ikke synes vi mennesker har fondet en god nok løsning, til et andet eksempel på hverdagskvalitet hvor løsningen er langt bedre: Cykling som transportmiddel. Cykling er godt for den individuelle fysiske helse, cykling forurener ikke, cykling er støjsvag, er venlig overfor andre medtrafikanter. En cykel tager kun lidt plads op pr. trafi.kant. Den har en rimelig anskaffelsespris og en lang hold.barhed, hvis enkle vedligeholdelsesprincipper bliver fulgt. En cykel kan bruges til at transportere passagerer og varer. Cyklen kan kombineres med andre transportmidler -of.fentlige såvel som private -ved at man kan tage den med på toget, med på flyet, bag på droschen. At cykle slider ikke særligt på asfalt og vejbelægning. I København udgør cyk.ling 35-40% af det daglige transportbehov. August 2000 oplyste flere nordiske aviser at de der cyklede dagligt et kvarter til en halv time f.eks. til og fra jobben havde 50% bedre helse end de, der ikke gjorde det. Dette var uanset an.dre trænings og motionstyper. Virkelig mange fluer er smækket i et smæk ved at cyklen er et dominerende trans.portmiddel. Men forudsætningen for denne mægtige sam.funds genistreg -at kombinere trafik i en storby med fore.byggende helse af befolkningen og energibesparelse med mindsket luftforurening er at forholdene for cyklisterne er lagt til rette. I en millionby som København er de fleste ga.der og veje forsynet med cyklestier i begge sider af vejen, med egne trafiklys og trafikregler for cyklister. Cyklestien er løftet op fra gadeplan og markeret med kantsten, således at biler undlader at køre indover. Fra København. Læg merke til cykelstiens bredde og kantstenene. Det er forståeligt at cykeltrafikken i Oslo, hvor jeg bor til daglig, udgør en forsvindende del af trafikbilledet. At cykle i Oslo idag er med livet som indsats. Det er ikke vanskeligt at se, hvad der skal gøres, hvis vi ønsker en større del af tra.fikbilledet skal være cyklister i de større norske byer. Det er en tom gestus at opfordre almindelige folk at cykle til job.ben, vuggestuen, barnehaven, skolen, universitetet, hvis det ikke er lagt til rette for at cykle. Livskvalitet i boligområdet 1 i -eksempler fra Nørrebro Et andet eksempel som handler om hverdagen -rammer for hverdagen -er boligplanlægning. Helserigtige, trivsels.fremmende boliger er grundlæggende for menneskers ve og vel. I min studietid tilbage i 1970-tallet fik vi i socialme.dicin i en time fremlagt Vagn Christensens doktorarbeid fra 1950-tallet i København. Vagn Christensen var alment praktiserende læge og havde funderer over, hvilke faktorer der gjorde sig gældende, når syge børn måtte indlægges på sygehus. Udfra den spørgsmålsstilling havde han fondet frem til en signifikant genganger i sygehusenes udskriv.ningsbreve: Det var de samme adresser gennem tiderne som havde forsynet børneafdelingerne med syge børn. Altså at syge børn ikke var tilfældige individer, men at det var for.udsigbare adresser og gårde i København, som producerede sygdom hos små unger. -Senere har man i København ud.ført en grnnemgribende saneringsarbejde af de Køben.havnske slumområder. Murmaleri ved indgangen til børnehaven -Fælledvej er også tidligere «sortfirkant» og så da helt anderledes ud. Nørrebro. Baggården til Baggesensgade 3. Baghuse er revet og har givet plads til en grøn gård. Der er ved at blive sat op glasverandaer. UTPOSTEN NR.6 • 2001 MIN VISJON OM Å ARBEIDE SOM SAMFUNNSMEDISINER m lndgangspartiet til boområdet «Brumleby» absolut midt i København. I begyndelsen af saneringsperioden blev de restaurede lej.ligheder for dyre for de oprindelige beboere som blev for.flyttet ud i højhuse i forstæderne. Naget som mange af dem ikke trivedes naget særligt ved. Senere har man arbejdet for at de oprindelige beboere skulle få mulighed for at blive bo.ende efter saneringen med forskellige økonomiske støtte.ordninger. I slutningen af åttiårene og nittiårene er der fak.tisk lavet mange vakre løsninger inde i Københavns sorteste dele. Man har bestræbt sig for at få mere lys og luft rundt boli.gerne og meget mere lys og rumfølelse inde i boligerne. Der er oprettet falles grøntområder, både plæner hvor folk kan ligge ude om sommeren, små anlæg af borde og bænke, hvor man kan nyde et måltid mad sammen, skærmede mu.ligheder med træer og buske hvor børnene kan lege, at de er ude i det store vildnis og anlæg med grøntsagshaver, hvor der hører en lille jordlod til hver lejlighed. Og al denne her.lighed tindes inde i det, der før var den sorteste firkant, og til en husleje på 2-5000 kr månedligt, afhængigt af anta! værelser. Et område Korsgade -Blågårdsgade, der tidligere var gedigen slum, mørkt og trist og småt har man f.eks håndteret således at en del af de oprindelige bygninger er bevaret. Man har holdt fast i den del af gårdkomplekset som kaldtes forhusene og revet bag-og sidehusene. I tillæg har man bygget brede svalegange op om forhusene således at man har inddraget trapperummene i lejlighederne til bolig. For at få lyset ind har man benyttet sig af virkemidler som at gøre hovedindgangsdøren af glas, således at lyset strøm.mer ind fra svalegangen til hallen. I skillevæggene mellem rum og gange har man på samme måde indlagt glasfelter. I stuen hvor der ikke har været aktuelt at tilføje veranda har man istedet lavet rumslige franske altaner med glaskarnap.per. Det falles gårdanlæg præges af tommetykke myke græsplæner og duften af kaprifolier, jasmin, roser, bærbuske og frugttræer. Brumleby på Østerbro Et andet eksempel på menneskevenlig renovering er Brum.leby. Brumleby ligger midt i Østerbro, et andet kærne.område af København. Allerede før 2. verdenskrig var Brumleby defineret som slum. Efter krigen, i genop.bygningsfasen i 50 årene og i opgangstiden i 60.erne blev der udarbejdet flere samlede planer om nedrivning med byg. ning af 20-30 etagers højhuse på tomten. De beboere som ) holdt til i Brumleby magtede at gøre modstand mod disse højhusplaner. Området står idag som en utrolig vakker fredfyldt perle af tæt lav bebyggelse i to etager med have rundt til begge sider af huset og i tillæg fallesarealer til grøntsager som i en kolonihave. Området har fået flere in. ternationale priser for restaureringsarbejdet og trivsels. aspektet for beboerne. Jeg kan bare opfordre læseren til at drage indenom og kigge på. Det er lejelejligheder, som mennesker med gennemsnitsindtægt beboer. Det ligger helt centralt i en storby. Grunden måtte være uhyre attrak. tiv for både det pengestærke erhvervsliv og pengestærke private. Alligevel er området kommet almindelige folk til gode. Vi som ikke bor der men passerer forbi, kan glæde os over de fine farver på husene, et væld af blomster, træer og grønt og folk som ser ud til at de trives, mens de holder på med ting ude. Nærbi/lede af ha verne der hører til hver lejligdhed. Kommunen har ved den boligpolitik skabt naget vakkert som både de der bor der og vi der ser på det glæder sig over. Det er eftertragtet at bo i disse lejligheder. De kvaliteter der er lagt ind i bebyggelsen, er naget alle mennesker trives med. Det handler om prioriteringer og at lægge forholdene til rette -præcis som med cykelstier. Og at iværksætte pla.nerne. Inger Christensen's digt beskriver dette på en anden måde: «Et samfund kan være så stenet at alt er en eneste blok Og indbyggermassen så benet At livet er gået i chock Og hjertet er helt i skygge Og hjertet er næsten hørt op Til nogen begynder at bygge En by der er blød som en krop» De eksempler jeg har nævnt er fra København. -Jeg er vok-set op i denne by, har boet i mange dele af byen, sågar også i solidt slum og i byfornyet tidligere slum. Jeg er klar over at der også i Oslo og i mange andre norske storbyer er mange fine eksempler at nævne, men jeg har ikke personligt UTPOSTEN NR .6 • 2001 kendsskab til disse områder og har derfor valgt at tage ud.gangspunkt i det jeg kender godt og forklare princippet istedet. Arbejdspladsen -udfordringerne står i kø Snakker vi om hverdagene og om at lægge forholdene til rette for levelige hverdage er der vel intet som er så domine.rende tidsmæssigt i vart liv og vor hverdag som arbejdet og arbejdspladsen, eller mangel på arbejde og arbejdsplads. Arbejdet og faget giver os identitet, tilhørighed, at have mulighed for at udføre et stykke arbejde som er nyttigt for andre, som har en høj kvalitet, som giver egen og andres an.erkendelse, eller andres taknemmelighed, som indebærer en glæde for en selv at udføre. Det er som en gave. Der er ordsprog som beskriver dette: «Arbejdet adler», «Arbejdet bærer glæden i sig selv,» «De var så opslugte af sit arbejde, at de glemte alt omkring sig.» Der er bevægelse indenfor rammerne for arbejdslivet hele tiden, det ser man, hvis man kaster et historisk tilbageblik indenfor Norden. Men der er ingen mening idag at nøje sig men en tilfreds beundring over at vi er kommet så langt i menneskehedens historie at vi har ophævet livegenskabet og slaveriet og at kvinder har fået ret til at tage en udannelse MI N VISJON OM Å ARBEIDE SOM SAMFU N NSMEDISI NER m og tjene penge med den. Fortsat har vi i realiteten et køns.og raceopdelt arbejdsmarked, store kønsforskelle i formue, løn og pensionsudbetaling. Der står udfordringer i kø på at blive løst inden dette område. En anden udfordring er at se på hver enkelt arbejdsplads, hvad skal ændres for at hver.dagene på arbejdspladserne bliver mere trivelig? For at vi ikke bliver deprimerede, nedslidte, udbrændte, syge? Før.tidspensionerede -uførepensionerede. For at en stadig større del af arbejdsstokken ikke skal blive skudt ud, fordi de ikke «passer ind» til tempoet og effektivitetskravene? Vi er ikke rigtig kommet der hvor arbejdspladsen er en glæde og en lige så vigtig del af vor trivsel som den private arena. At tilrettelægge for trivsel istedet for at tjene penge på vore behov Efter min mening mangler vi at tænke nyt omkring, hvad en arbejdsplads er og skal være. Arbejdsgiver og arbejdsta.ger står idag i et modsætningsforhold med forskellige inter.esser. Hovedmålet med arbejdet er tilsyneladende at tjene penge, det er ikke at producere naget egentlig nyttigt og værdifuldt. For ikke at tale om situationer hvor det vi pro.ducerer er til skade for andre og for os selv. Det er til efter.tanke at det at tjene penge, at være rig på materielle værdier har høj værdi og er en succesfaktor i samfundet -hvordan man har kommet til pengene, hvilke menneskelige egen.skaber man besidder er ikke i samme grad et tema. Normen at tjene penge gælder også, når de rige lande handler med det vi kalder «de fattige lande». Det skulle være selvsagt at vi istedet handlede fornuftigt med jordens resourcer. At vi ikke så verden opdelt i et «vi» og et «de». At vi tænkte glo.balt og handlede lokalt. Norsk Hypertensjonsforening Kurs om hypertensjon 28.feb-1.mars 2002 Søkt godkjenning: Allmennmedisin Videreutdan.ning: Emnekurs: 16t i hypertensjon Etterutdan.ning: Klinisk emnekurs: 16t i fagområde hyper.tensjon. 16t som valgfritt kurs for indremedi.sin, nyresykdommer, hjertesykdommer og samfunnsmedisin. Målgruppe: Leger under utdanning og etterutdan.ning i indremedisin, nyremedisin, hjertemedi.sin, allmennmedisin og samfunnsmedisin. Læringsmå!: Oppdatering på nyere viten om patofysiologi, diagnostikk og behandling av hypertensjon. Kurssted: Store Auditorium, Ullevål universitets.sykehus (Ikke bekreftet) Mennesker som har været oppe i verdensrummet fortæller, at det at se jorden fra et verdensrums perspektiv gav en ind.sigt som også var forbundet med stærke følelser -at jorden var så utrolig smuk, fordi den var fuld afliv -at den skilte sig ud fra de andre planeter -at det blev vældig tydeligt for dem, at vi som mennesker måtte prioritere højere at tage vare på denne vor jordklode og de fælles betingelser for liv. Gode betingelser for vor hverdag kommer ikke af sig selv -og der er heller ikke væsener ude fra rummet som kommer og leverer varen. Ligesom alt andet mennesket har fået til -både det herlige og det vi godt kunne være foruden, så er det vi mennesker som må tage sagen i vore hænder. Jeg har truk.ket frem lyspunkter som tilrettelægning for cykling og en bo.ligpolitik som prioriterer trivelige boliger for små penge til almindelige mennesker. Andre vil kunne trække andre ek.sempler frem. De lyspunkter er naturligvis vigtige i sig selv. De fungerer samtidig som bevis på at det kan lade sig gøre . At være samfundsmediciner er at have fået en viden og en indsigt som forpligter og om ikke andet -så til at sige fra. For mig er det et ønske at samfundsmedicineren har en naturlig plads i de organer der tilrettelægger samfundet. Virkeligheden idag er langt fra denne vision. Jeg kunne samtidig ønske mig arbejdsmålet: At tilrettelægge for men.neskelig trivsel istedet for markedets eksisterende mål: At tjene mest mulig med penge på menneskelige behov. Kære !æser, le ikke hånligt eller sig at dette er umuligt! Tænk iste.det på alle de fantastiske ting vi har fået til og revurder, hvad der egentlig skulle være til hinder for at få flere fanta.stiske ting gennemført. Kursledelse: Prof. dr. med. Per Omvik, Hjerte.avd., Haukeland sykehus, Prof. dr. med. Ivar Eide, Nyremed. avd., Ullevål universitets.sykehus, Overlege dr. med. Sverre E. Kjeld.sen, Hjertemedisinsk avd., Ullevål universitets.sykehus, dr. med. Rune Mo, Kardiologisk sek.sjon, med. avd., Regionsykehuset i Trondheim, ass. lege Eigil Fossum, Hjertemedisinsk avd., Ullevål universitetssykehus (kursleder). ' ) Påmelding til: Eigil Fossum, Hjerte-Lungesente.ret, Ullevål universitetssykehus, 0407 Oslo Påmelding E-post: eigil.fossum@ioks.uio.no Påmeldingsfrist: 1.2.2002 Antall deltakere: 180 Antall kurstimer: 16 Kursavgift: kr. 1000,- Kursavgift ikke leger: kr. 1800,.