Bokanmeldelse: «Kaotiske hjerter» - hvordan leve med atrieflimmer - Boken skrevet av Dag Thelle og Maja-Lisa Løchen, og anmeldt av Torsten Risør

Bokanmeldelse: «Kaotiske hjerter» - hvordan leve med atrieflimmer - Boken skrevet av Dag Thelle og Maja-Lisa Løchen, og anmeldt av Torsten Risør BOKANMELDELSE Hvordan leve med atrieflimmer Dag Thelle, Maja-Lisa Løchen Kaotiske hjerter Atrieflimmer, en moderne epidemi 1. utgave, bokmål Gyldendal Akademisk, 2010 240 sider Jeg ved ikke, om jeg havde fået ideen uden. Bjørg var en 85-årig kvinde, som sad foran mig i min praksis, og som netop havde været indlagt på sygehuset med lungeødem. På kar.diologisk afcleling var hun blevet grundige undersøgt, og epikrisen var rigtig fin: Det var klart, at hun hverken havde AMI, lungeem.boli, incompensatio corclis eller pneumoni. Hun var blevet udskrevet til sit hjem med lidt antihypertensiva og diuretika. Men hun men.te ikke, at elet var helt elet, hun plejecle at få, så nu ville hun bare lige høre om hun skulle fort.sætte. Jeg spurgte, hvordan hun havde det. » Jeg bliver jo stadig svimmel. Og træt. Men ele fandt jo ikke noget.« Blodtrykket var 130/80 og hun havcle ingen dyspnø eller øde.mer. Mon ikke det var, som elet skulle være? Men da vi sad der overfor hinanclen, fik jeg altså ideen -at måle hendes puls. I et helt mi.n ut. Og den var uregelmæssig. Videre til EKG: AFLI med frekvens på 170. Vi snak.kede om elet og om mulighederne for behand.ling. Hun startede på betablokker, cligoxin og marevan og fik en ny tid. Det var sikkert, fordi jeg lige havcle læst »Kaotiske Hjerter«, skrevet af Dag S. Thelle I og Maja-Lisa Løchen, to norske kardiologer. i i Bogen er opclelt i sektionerne 1) Hjerteryt. I mens fysiologi, 2) Epidemiologi, 3) Å leve med atrieflimmer, og 4) Behandling. Den er skrevet til fagfolk, men kan også læses af pa.tienter. Det er en vanskelig opgave at skrive til så bredt et publikum. Men det lykkes egentlig ganske godt. En del afløsningen lig.1I ger i den personlige intensitet, som ligger i I teksten. Det er tydelige, at forfatterne har noget på hjerte -og cia man i patient.historierne kan !æse om, hvordan de begge selv har atrieflimmer og deres oplevelser som patienter, så skaber det en sammenhæng og et I I 11 UTPOSTEN 5 • 2011 I I, nærvær i teksten, som ellers kan være vanske.lig at opnå, når der også skal gøres rede for hjertefysiologi, epidemiologi og evidensen for forskellige behandlingsregimer. Og de kommer vidt omkring. \'i får også et historisk perspektiv på rytmeforstyrrelser, og hører om hvordan sociale normer gør, at nagle sygclomme -som atrieflimmer -ikke får den opmærksomhecl ele fortjener. Der er beskrivel.ser af, hvordan patienterne holder eieres oplevel.ser skjult, forsøger at ignorere dem og samtidig har svært ved at gennemføre deres hverdag-og derfor ofte har gået længe med deres syrn pto.mer, før de går til læge. At mange af dem ople.ver, at deres praktiserende læge og hjertespecia.listerne ikke rigtig ved, hvacl de skal gøre eller bagatelliserer deres klager, er naget vi som læger bare må tage til os. Det er banalt, men elet er rig.tigt: Vi skal tage vores patienter alvorlige. Der er gode opsummeringer undervejs, skemaer, lister, konklusioner. Så selvom tek.sten er omfattende, er den også let at vende tilbage til og slå op i, når eler er brug for en konkret oplysning. Bogen er svær at kategorisere -og elet er på en måde dens styrke. Den er almen og tilgænge.lig i sit sprog og kan dermed læses af patienter med atrieflimmer og øge deres forståelse og mu.ligheder for at håndtere deres tilstand. Men den er også meget brugbar for klinikeren, i elet minclste for praktiserende læger der ligesom jeg selv kan blive lidt usikker på, hvacl jeg beclst gør for at hjælpe mine patienter med atrieflimmer. Bogen søger ind i et felt og et perspektiv, hvor eler ikke sætres skei mellem patofysiologi, epicle.m iologi og patientens egen oplevelse. Det er der alt sammen, og på samme tid. Men-der er stacligvæk en meclicinsk tradi.tion som overholdes i bogen, og som måske er nødvendig: Der startes med diagnosen, så be-skrives det fysiologiske og anatomiske grund.lag, derefter følger sygdommens epidemiologi og først derefter hører vi patienternes fortællin.ger. I patientens og klinikerens liv er det modsat: Der kommer historien først og først derefter kan vi begynde at grave os ned i diagnostik, mu.lige årsager, mulige behandlinger, prognose. Måske kunne vi en dag komme til at skrive bøger, hvor vi starter med patienternes ople.velser og fra dem arbejder os ind i, igennem og rundt om den viden som eksisterer og de hancllemuligheder som gives. Bogen er et godt skub i den retning, og det kunne være rigtig spændencle, hvis andre ville prøve at gå videre med det for hyperthyroidisme, hjerte.svigt, selerose, dyspepsi eller meclicinsk ufor.klarede symptomer. Patienthistorierne er en fin illustration af. hvordan elet er at leve med atrieflimmer og mange former for tvivl, der kan opstå under.vejs, når man oplever symptomer der savner forklaring, når man ikke ved hvor man kan fincle hjælp, når behandlingen ikke virker som forventet, når man får forskellige informatio.ner og råd fra forskellige læger. I ele efterføl.gende afsnit om behandling refereres tilbage til patienthistorierne, og det fungerer rigtig godt: Netop sådan oplevecle patienten det. Jeg tror, det var derfor min konsultation med Bjørg blev anderledes. Det var fristende at tro, at når hun nu havde væretsinde hos specialisterne og egentlig havde det nogenlunde, så var der ikke mere for mig at gøre. Men det var der selv.følgelig. Hun følte sig jo syg, men ville nødig ulejlige sin læge med sine bekymringer. Det er nu sjovt at være læge, når man kan få åbnet sine øjne af en god bog, skrevet af engagerede kolle.ger. Jeg tror også Bjørg synes det er helt fint. Torsten Risør, Allmennmedisin, Universitetet i Tromsø BOKANMELDELSE ' •--.:-:•ltf - Kort og konsist om ·,,, ,, ! akutte hudlidelser --,./; ·• .._,:• -r • ·.i_·= ... ·' / - Claus Zachariae og Robert Gniadecki Akutte hudsygdomme 2. utgave Munksgaard forlag, 2071 224 sider Huden er et stort organ, og det er også et fan.tastisk organ som det er knyttet både myter og mystikk, gleder og sorger til. Huden kan gjenspeile sjelen og hvordan vi har det i livet.forhold som kommer til uttrykk i Vibeke Løkkebergs film «Hud» fra 1986. Når jeg som allmennpraktiker registrerer fenomener i huden jeg ikke helt forstår, blir jeg nysgjer.rig: Hvilken historie har huden å fortelle? 1 Kirkenes bar vi i en årrekke arrangert lyd-bilde-konsultasjoner, med allmennprak.tiker og pasient sammen i studio i Kirkenes og med hudspesialist i studio i Tromsø, ukentlige sendinger. Spesialisten i Tromsø kan se pasientens hudproblemer samt høre historien bak problemene. På de over 20 årene vi har drevet denne formen for konsultasjo.ner har flere av legene ved Kirkenes legesen. fått stor kompetanse innenfor spesialiteten Fiud, og vi er derfor relativt selvgående på om.rådet fordi kompetansen i stor grad fins på vårt eget kontor. Sett i lys av dette har min interesse for hud vært stor. Jeg bladde derfor i den danske boken «Akutte hudsygdomme» med stor in.teresse. Boken har et hendig format og er ment som et oppslagsverk for leger, og egner seg godt i allmennpraksis. Den er delt inn i korte kapitler som makuløse utslett, papuløse utslett, pustuløse utslett, eksemer, erythemer, vesikuløse utslett o.s.v. Avslutningsvis finner vi tabeller som omhandler akutte hudsyk.dommer hos barn og gravide, immunsuppri.merte og utenlandsreisende. Kapitlene er korte, teksten konsis og der er ledsagende bilder. Bildene er av noe variabel kvalitet, men stort sett er de gode. Omtalen av sykdommene er kort og bygget opp likt i hele boken; definisjon, målgruppe, klinikk, diffe.rensialdiagnoser, undersøkelse, behandling og videre henvisning. I tillegg avsluttes de fleste omtalene av et kort «tenk på» -altså noe du må huske på når det gjelder den aktu.elle tilstanden. Språket er dansk. Behandlin.gen er stort sett i overensstemmelse med norske forhold, med unntak av noen få medi.kamenttyper. Kort oppsummert er dette et greit opp.slagsverk som jeg allerede har hatt glede av ved flere anledninger og det er et godt sup.plement til andre lærebøker og hudatlas som ofte er store og uoversiktlige. Bokens styrke er en kort og konsis form samt logisk oppbyg.ningen som tar utgangspunkt i hudlidelsens utseende; har pasienten på kontoret et papu.løst utslett som du ikke vet hva er slår du opp i kapittelet som omhandler papuløse utslett og finner så raskt frem til sannsynlig diagno.se, differensialdiagnose, behandling etc. Boken anbefales. Lykke til. Mona Søndenå Det som er s.ennende og viktig for deg og viktig for Utposten! UTPOSTEN 5 • 2011