Allmennmedisinen i de nordiske land - DANSK ALMEN PRAKSIS 2015: levedygtig og i krise

NORDISK ALLMENNMEDISIN TEMA DANSK ALMEN PRAKSIS 2015: ILLUSTRASJONSFOTO: COLOURBDX levedygtig og i krise . YNSE KLAZES DE BO ER • Speciollæge i almen medicin og lægefaglig konsulent i Dansk Selskob for Almen Medicin Almen praksis i Danmark er ombejlet som aldrig før. I det sidste sundhedsudspil fra regeringen skrives eks: Borgernes egen læge -den praktiserende læge -skal styr.kes, så der bliver den samme høje kvalitet i hele landet. Så umiddelbart ser det ud som det går rigtig godt. Virkeligheden er des.værre mere komplekst. Konflikt med myndigheder De sidste to år har været en turbulent tid for dansk almen praksis. Der har været et udtalt politisk/administrativ ønske at få større ind.sigt og større mulighed for styring af almen praksis. Det kom klart til udtryk ved kon.traktforhandlinger i 2012 som blev resultat.løse og førte til at modparten opsagde kon.trakten med almen praksis. Samme dag dette skete præsenterede regeringen et lov.forslag, som gav regionerne større planlæg.nings og styrings beføjelser. Endvidere skulle alle data i kvalitetsdatabasen (DAMD) sen.des videre til Statens Serum Institut og skul.le bruges til planlægning og kontrol. Meget i dette forslag var uspiselig for de praktiserende læger. Som reaktion depone.rede langt de fleste praktiserende læger (97 procent) deres ydernummer i vores organi.sation. Repræsentantskabet fik mandat til at aflevere disse ydernumre, hvis det ende.lige resultat af loven var utilfredsstillende. Der var stor aktivitet fra organisationen og individuelle praktiserende læger: kontakt til politikerer, indlæg på sociale medier og aviser og et stort demonstrationsmøde hvor langt de fleste praktiserende læger og vores personale deltog. Lovforslaget blev modereret en del. Da det kom til en endelig vurdering (29-06.2013), fandt et lille flertal i repræsentant.skabet (25 mod 24) at man skulle vælge at arbejde under loven, og indgå nye forhand.linger med regionerne. Dette resulterede i en ny aftale som blev vedtaget ved en uraf.stemning blandt PLO medlemmer med et moderat flertal. Den daværende formand var trådt tilba.ge efter repræsentantskabets beslutning, og også blandt medlemmer var der mange der var uenig i beslutningen. Det har bety.det at der er kommet meget mere fokus på og engagement i det fagpolitiske arbejde. Mange der ikke tidligere var fagpolitisk ak.tiv begyndte at deltage i det fagpolitiske de bat. Det er blevet mere levende end læn.ge. Der har side været nyvalg til repræsen.tantskabet og mange der var kritisk i for.hold til beslutningen i 2013 blev valgt ind. Datagate Det foromtalte lovforslag betød der kom fo.kus på vares kvalitetsdatabase (DAMD). I no gle år var alle diagnoser, samt en mængde andre oplysninger, via Datafangst program.met fra det enkelte lægesystem blevet ind.samlet til den nationale database (DAMD). Databasens primære formål var understøt.telse af kvalitetsudvikling i almen praksis, og sekundær bidrage til forskning. Nu skul.le disse data bruges til andre formål. Dette rejste spørgsmål om data var egnet til deling og med hvem. Omfanget af data.indsamlingen var overraskende for mange, og der blev sat spørgsmålstegn ved lovlighe.den af dette. Efter en længere udredning konkluderede myndighederne at dataind.samling kun var tilladt for diabetes, KOL, hjertesvigt og depression. Dette var lidt overraskende da myndigheder i alle år hav.de været orienteret. Aktuelt er vi i den sære situation at databasen er erklæret ulovlig og skal slettes, mens Rigsarkivet fastholder et krav om at en kopi skal bevares. Hvad er det bedste ved almen praksis i Danmark i dag? Der er et stort medlemsengagement. Kon.flikten har rettet opmærksomhed mod hvad der er almen praksis kernen. Der er gennemført et visionsproces, hvor med.lemmerne er forsøgt inddraget maksimalt. Resultat af denne proces vil være kendt ved Nordisk Kongres. Der er stor efterspørgsel efter almen me.dicin til at løse patientnære sundhedsop.gaver. Hvilke er de største problemer? Som i andre lande er det svær at få læger til mere ydre og mere social belastede områ.der. Der er en stor an tal læger der forventes at gå på pension de kommende år, og der er for få der vil tage over. Konflikten har på.virket søgning til uddannelsesstillinger negativ, der er en del ubesatte stillinger. Der er intern uenighed blandt de praktise.rende læger om hvordan vi skal samarbej.de med myndighederne, og om hvordan vi sikrer de bedst mulige vilkår for almen praksis. Den kommende centralisering af hospitaler, og kortere indlæggelser vil be.tyde stigende arbejdsmængde for almen praksis. Kan dette rummes inden for de nu.værende økonomiske og mandsskabsmæs.sige rammer? Hvordan ser fremtiden ud for almen praksis? Den danske satiriker Storm P skrev: der er svært at spå, især om fremtiden. Udsagnet er meget aktuel for dansk almen medicin. Fremtiden er lys hvis vi intern kan blive enig og hvis det lykkes at indgå tilfredsstillende aftaler om arbejdsopgaver og økonomi. Hvis ikke dette lykkes må nye konflikter forud.ses, og så ved ingen hvordan dette ender. DSAM, det danske almen medicinske selskab, kan dog glæde sig over at der al.drig før har været så mange kommende speciallæger, der er medlem. Endvidere er der etableret almen medicinske student or.ganisationer i alle universitetsbyer med lægevidenskabelige fakulteter. Der er hel-. digvis fortsat mange der tror på en god fremtid for dansk almen medicin. . YNSE.BOER@DADLNET.DK I UTPOSTEN 6 • 2015 ill